19-07-2010
Det har længe været muligt at betale parkeringsbilletter med mobiltelefonen men nu lancerer EasyPark sammen med Q-park og De Forenede Ejendomsselskaber den første P-plads i Danmark, hvor der kun kan betales med Mobiltelefon.
Opstart af betalingsparkering løber let op i over 100.000 kr før den første billet kan købes. Dertil kommer ikke uvæsentlige månedlige driftsomkostninger. Det har længe naget EasyParks direktør Nikolaj Boe. Bilister ønsker på den ene side at kunne parkere tæt på hvor de skal hen – og derefter skal det helst være gratis. Men de to ting hænger ikke sammen. Betaligsparkering er jo en måde at sikre at kun dem, der har brug for det faktisk holder på pladsen.
Forestil dig at du har en bygning – med tilhørende P-pladser som p.t ikke anvendes – eller ikke anvendes alle døgnets 24 timer. Der er intet økonomisk incitament for en sådan bygningsejer til at stille disse P-pladser til rådighed pga. de høje opstartsomkostninger. Konsekvensen er at bilisterne skal bruge mere tid på at finde en ledig p-plads, hvilket er irriterende for bilisten og dårligt for miljøet. Vi er derfor stolte af nu at kunne præsentere en løsning hvor opstartsomkostningen består af et skilt!
I Nimbusparken på Frederiksberg lancerer De Forenede Ejendomsselskaber d. 18/8 den første P-plads med betalingsparkering uden en traditionel billetautomat. Bilisterne kan købe billet ved at ringe til EasyPark eller ved at sende en sms indeholdende bilens registrerings-nummer.
Afregningen af P-billetten sker via en faktura, et kreditkort eller over mobiltelefonregningen. Driftschef Jørgen Markussen fra De Forenede Ejendomsselskaber udtaler:
“EasyParks løsning er økonomisk meget interessant for os, da det er vanskeligt at gætte på, hvor meget pladsen vil blive brugt. Også for bilisterne er løsningen smart idet de ikke på forhånd skal binde sig til hvor længe de vil holde. De kan styre alt vha. mobiltelefonen.”
Dir. Nikolaj Boe ser store fremtidsmuligheder for det nye tiltag. Det er dyrt at etablere P-pladser i centrum af byerne og kommunernes økonomi er anstrengt. Det er derfor oplagt at udnytte eksisterende pladser bedre. En bank vil naturligvis gerne have sine P-pladser til kunderne på hverdage fra 8 til 16. Derfor laves restriktioner på hvem der må holde der (typisk tilladelser).
Men fredag efter 15.30 står de gabende tomme. Bilisterne må søge efter P-pladser og selv de butikker der ligger i centrum lider under dette – da usikkerheden ved at kunne finde P-plads afholder nogle kunder fra at handle i centrum. Nu giver vi også dem der ejer P-pladserne et attraktivt økonomisk incitament til at stille disse P-pladser til rådighed, når de ikke selv bruger dem.
For yderligere oplysninger kontakt:
De Forenede Ejendomsselskaber
Jørgen Markussen, Driftschef De Forenede Ejendomsselskaber
EasyPark
Nikolaj Boe, Adm. Dir, EasyPark A/S
Tel: 24 25 02 02
nikolaj.boe@easypark.dk
Pdf: Nu lanceres den forste virtuelle p-automat
Nu behøver du ikke længere bruge tid på at lede efter p-automaten – eller afbryde et møde, fordi din parkering er ved at løbe ud. Med EasyPark kan du betale og forlænge din parkering med et enkelt tryk på mobilen.
| AfbrydBestil EasyPark |
Fordi du kan både starte, stoppe og forlænge din parkering via mobilen, betaler du kun for din reelle parkeringstid. Vælger du derimod at betalemed kort eller kontanter betaler du i gennemsnit 25% for meget for at være på den sikre side og undgå en p-bøde.
| AfbrydBestil EasyPark |
Med EasyParks app kan du nemt og enkelt forlænge din parkering, og undgå at parkeringsvagten efterlader en kedelig hilsen i din forrude.
| AfbrydBestil EasyPark |